Moldova 2026

       

Med Henrik Bach Mortensen til 

Moldova

Mandag d. 11. – lørdag d. 16. maj 2026

       

Udskriv printervenlig PDF-version

 

Vort kendskab til Moldova var begrænset indtil Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Den tidligere sovjetrepublik ligger klemt inde tæt på Sortehavet mellem Ukraine mod øst og Rumænien mod vest. Fra Napoleonskrigene og frem til 1991 var landet under russisk/sovjetisk herredømme – dog ikke i perioden fra 1. verdenskrig frem til 1940.

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev Moldova selvstændigt, men med ”hjælp” fra Ruslands KGB erklærede det østlige område Transnistrien sig for uafhængigt af Moldova og overlever i dag med økonomisk bistand fra Rusland.

Moldova er en af Europas mindste og fattigste nationer og søger at tilnærme sig vesten og EU på trods af mange forhindringer. Trods forsøg på splittelse – først og fremmest fra russisk side – gav parlamentsvalget i september 2025 opbakning til regeringen og de partier, der arbejder hårdt på en tilnærmelse til EU og vesten.

Landet er blevet kendt for sin produktion og ikke mindst eksport af vin (verdens 21. største vineksportør) samt for sin IT-sektor, der udgør 10 % af BNP. 25 % af BNP kommer dog fra folk, der arbejder i udlandet – primært Rumænien. En stor del af befolkningen har af historiske grunde dobbelt statsborgerskab (moldavisk/rumænsk) og dermed mulighed for at søge arbejde & uddannelse indenfor EU/Rumænien.

 

I forhold til rejsen i maj 2024 har vi forlænget opholdet med 1 dag og planlagt møder med den danske ambassade, besøg i Parlamentet med møder hos regeringspartiet og hos Venstres søsterparti. Derudover skal vi besøge den særlige region Gagausien og besøge et par vingårde – både syd og nord for Chisinau. En spændende rejse til et land, der forsøger at rive sig fri af sin sovjetiske fortid. Ud- & hjemrejse med fly ab København.

 

Program

Mandag d. 11. maj

Kl. 8.15        Afrejse fra København med Wizz Air til Chisinau
Ca. 11.45     Ankomst Chisinau International Airport. Efter pas- og toldkontrol transfer til centrum, hvor vi indkvarteres på det centralt beliggende Hotel City Park****.
Om eftermiddagen tager en lokal guide os med på byrundtur til fods i det centrale Chisinau – om aftenen fælles middag på restaurant, hvor vi prøver det moldaviske køkken.

 

 

Tirsdag d. 12. & onsdag d. 13. maj

Dagene er tilegnet den ”faglige” del af denne rejse, fx:
-    Møde med den danske ambassade i Moldova
-    Besøg i Moldovas Parlament
-    Møder med Venstres søsterparti
-    Besøg hos dansk virksomhed repræsenteret i Moldova
-    Besøg hos EU-delegationen (ambassade) i Moldova

 

Torsdag d. 14. maj

Efter morgenmaden forlader vi Chisinau og kører mod syd til den autonome region Gagausien, et område i det sydlige Moldova, hvor indbyggerne hovedsageligt er af tyrkisk afstamning og ret russiskvenlige.

 

Her ser vi den lille by Besalma, hvor vi besøger Gagausiens historiske og etnografiske Museum, der beretter om og støtter op om områdets kulturelle identitet. 
Herfra kører vi til Gagausiens hovedby Comrat, hvor der bliver tid til frokost, inden vi besøger Vinuri de Comrat, områdets ældste vingård (1897), hvor man årligt fra 5.000 tons druer producerer bordvine, hedvine og spiritus. Ud over at se virksomheden, bliver der naturligvis også tid til en smagning.
Sidst på eftermiddagen kører vi retur til Chisinau – aften fri i Chisinau.

 

Fredag d. 15. maj

På dagens udflugt kører vi nordud fra Chisinau og kører ud i den nordlige del af Moldova. Vi begynder dagen med et besøg på Capriana klosteret, grundlagt i 1429 og i en lang periode hovedsæde for Moldovas ærkebiskop. Lukket og forfaldent efter 2. verdenskrig blev klosteret genåbnet i 1989 og er nu et symbol på national genopståen og selvforståelse,
Tæt på Capriana finder vi Hancu klosteret, et vigtigt mødested for både pilgrimme og turister. Bygget i 1678 som et nonnekloster med 2 kirker fra 1800-tallet, blev klosteret opløst i 1965 og sidenhen ændret til sanatorium. I dag er klosteret igen beboet af nonner samt hjemsted for den lokale biskop!
 

Om eftermiddagen besøger vi Crama Mircesty Winery, en såkaldt ”boutique” vingård beliggende i Moldovas ”Lille Toscana” og kendt for nogle af Moldovas bedste kvalitetsvine.
Besøget kulminerer med en vinsmagning og middag som gerne skulle være en uforglemmelig afslutning dagens rundtur – og på vores rejse til Moldova.
Ca. 20.00 er vi tilbage på vort hotel i Chisinau.

 

Lørdag d. 16. maj

Formiddagen fri til indkøb og oplevelser i Chisinau. Bagage kan opbevares på hotellet.
Kl. 12.00    Bustransfer fra hotellet til Chisinau lufthavn
Kl. 14.55    Afrejse fra Chisinau via Riga mod København
Ca. 19.40    Hjemkomst København

Ret til ændringer forbeholdes                                                             Alle tider er lokaltider

Priser pr. person:
Grundpris i dobbeltværelse:                    8.945,- kr.     V-medlemspris:                  8.045,- kr.
Tillæg for enkeltværelse:                          1.500,- kr.     Tillæg for kuffert pr. stk.   750,- kr. t/r

 

Grundprisen inkluderer:

  • Flytransport København-Chisinau/retur på økonomiklasse
  • 5 overnatninger i dobb.vær. inkl. morgenmad
  • 2 middage (første og sidste aften)
  • Alle entreer og besøg
  • Lokal guide dag 1, 4 & 5
  • Dansk rejseleder
  • Alle obligatoriske afgifter

 

Grundprisen inkluderer ikke: Yderligere måltider, drikkevarer, o. lign.

 

Tilmelding/betaling: Til Fogt Studie- & Grupperejser – nemmest på www.fogtrejser.dk/tilmeldingsblanket Find den ønskede rejse og udfyld blanketten. Som medlem af Venstre får du rabat på rejsen - husk at skrive dit medlemsnummer nederst på blanketten under ”Bemærkninger”. Efter modtagelse af din tilmelding fremsender vi faktura på depositum, 2.000 kr. Restbeløbet faktureres til betaling 61 dage før afrejsen.
Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os telefonisk på tlf. 4250 4200

Rejseforsikring: Det gule sundhedskort dækker kun i Danmark. Rejseforsikring, der dækker sygdom og hjemtransport skal derfor tegnes inden afrejsen.  Har du ikke allerede en afbestillings- & rejseforsikring, så kontakt dit forsikringsselskab eller spørg Fogt Rejser.

Flyrejsen: Udrejse med Wizz Air direkte til Chisinau. Hjemrejse med Air Baltic via Riga. Bl.a. afhængigt af tilmeldingstidspunkt tages forbehold for fly- og evt. prisændringer. Håndbagage: Under sædet foran dig. Husk: At skrive evt. bestilling af kuffert under bemærkninger.

Pas: Skal være gyldigt 3 måneder efter indrejse til Moldova – dvs. t.o.m. 6. august 2025

Hotelkvalitet: I Chisinau centralt beliggende 4-stjernet hotel. Alle værelser med bad/douche, hårtørrer, sikkerhedsboks, radio/tv og wi-fi.

Indkvartering: Ønsker man som enerejsende at dele værelse med en anden, er dette muligt såfremt en anden enerejsende af samme køn har samme ønske. Ellers opkræves tillæg for enkeltværelse – også såfremt den ene af personerne melder fra pga. sygdom eller lign.

Rejsen gennemføres i.h.t. vore almindelige betingelser, der vedlægges faktura.